Oliekedel
Udskiftning af oliekedel / oliefyr
Har du et ældre oliefyr (oliekedel), er det værd at overveje at skifte dit oliefyr ud. Det er nemlig fornuftigt at skifte til en mere energieffektiv og miljøvenlig varmeløsning.
Hvilke regler gælder for oliefyr?
Reglerne for installation af oliefyr er følgende:
- Fra 2013 må der ikke installeres olie- eller naturgasfyr i nye huse, medmindre der ikke er egnede alternativer til rådighed
- Fra 1. juli 2016 må der ikke installeres oliefyr i eksisterende huse i områder, hvor det er muligt at installere fjernvarme eller naturgas som alternativ
- Fra oktober 2020 lancerede regeringen en skrotningspulje, for at sætte skub i udskiftning af de gamle oliefyr. Denne pulje er ikke et kontant tilskud, men en mulighed for at skifte fra olie til varmepumpe ved en abonnementsordning
Du kan læse mere om dine muligheder her.
Ønsker man ikke en abonnementsordning, kan man søge energitilskud via bygningspuljen, der administreres af energistyrelsen.
Du kan med fordel læse mere om bygningspuljen på sparenergi.dk, hvor du kan skrive dig på en mailingliste så du får direkte besked, når der åbner en ny bygningspulje du kan søge.
OBS – du kan kun søge puljer om tilskud til varmepumper, hvis ikke du har mulighed for at vælge fjernvarme!