Garanti- og kvalitetssikring
Dehlsen & Sønner VVS A/S er medlem af TEKNIQ. Dette giver vores kunder en betryggende sikkerhed og garanti for det udførte arbejde. TEKNIQ er en garantiordning udarbejdet af Dansk VVS Garanti. Garantiordningen dækker vvs-arbejdere og deres udførte arbejde. Hvis du som kunde benytter dig af en vvs-virksomhed, der er medlem af TEKNIQ, så kan du være ganske tryg. Dette betyder nemlig, at du er dækket ind af garantiordningen.
Vi gør vores allerbedste for at imødekomme indsigelser og løse eventuelle uoverensstemmelser mellem dig som kunde og os som din leverandør. Alligevel sikrer vi os, at dine rettigheder er oplyst.
Hvis der skulle opstå en uenighed, som vi ikke kan løse i fællesskab, skal videre henvendelse ske til:
Ankenævnet for Tekniske Installationer
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
www.el-vvs-anke.dk
I forbindelse med ankenævnet er der oprettet en garantiordning, som har til formål at sikre, at en kunde, der har fået medhold i en klage ved ankenævnet, får opfyldt ankenævnets kendelse, hvis den indklagede VVS-installatør, grundet konkurs eller lignende, ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til ankenævnets kendelse. I sådanne tilfælde indtræder TEKNIQs Garantiordning og dækker udgifter op til og med 150.000 kr. inkl. moms.
Garantiordningen dækker kun de fejl og mangler, hvori der er givet medhold i ankenævnet. Der ydes ikke dækning for følgeskader hos klageren eller for skader og følgeskader hos tredjemand. I tilfælde af at ankenævnets kendelse omfatter udbedring af fejl eller mangler, skal disse udbedres af et medlem af TEKNIQs Garantiordning.
Udbetalinger fra garantiordningen sker i henhold til ankenævnets kendelse. Og udbetalingen sker i henhold til fremsendt faktura fra den virksomhed, der har udbedret de fejl og mangler, der er omfattet af kendelsen. Garantiordningens forpligtelser ophører, hvis klageren, efter at have fået helt eller delvist medhold af ankenævnet, indbringer sagen for domstolene.